fbpx

Sådan fjerner du kalk på vinduerne

Kalk på vinduerne

Kalk på vinduerne kan være ekstremt irriterende, da ruderne aldrig virker helt rene, når de hvidlige pletter fra kalken sidder fast på dem. Har du f.eks. vandet blomster nær dine vinduer, eller vaske dine rammer med vand fra hanen, så vil du typisk opleve at de bagefter får skjolder af kalk, når vandet tørrer op. 

Det kan være svært at få fjernet kalken fra vinduerne igen, og jo længere tid det får lov til at sidde, jo sværrere vil det være at få af, og i nogle tilfælde måske helt umuligt. 

Hør vores tips og tricks til hvad du selv kan gøre, og læs vores guide til hvordan du selv kan forsøge at få kalken af dine vinduer derhjemme. 

Hvordan opstår kalk på vinduerne?

Årsagerne til hvorfor nogle vinduer altid har mere kalk på ruderne end andre kan være mange. 

En af det typiske årsager til, at man oplever at få kalk på ruderne, kan være hvis man har nogle mursten som indeholder meget uhærdet kalk, det bliver udvasket ved større vandmængder, som f.eks. efter et regnskyl eller lign. Vandet vil derved udvaske kalken fra væggen, og det løber derved ned over dine ruder i vinduerne. Det er svært at kunne gøre noget ved dette, andet end at sørge for, at denne kalk ikke bliver siddende på ruderne i længere tid, da den derved dels bliver sværere at få af, men også kan sidde og ætse sig ind i ruden og derved blive umulig at få væk igen. Heldigvis ses dette mest ved nyere bygninger hvor murstenene endnu ikke har siddet i så mange år. 

En anden kendt årsag til kalk på ruderne kan være ved vanding af blomster med haveslangen, så man rammer ruderne, eller afvaskning af karme med almindeligt vand. 

 

 

vinduespudser karlslunde kalkfjerning

Guide: Sådan fjerner du kalk fra vinduerne

 

1. Forsøg først at pudse vinduerne almindeligt.

Hvis det er kort efter kalken er kommet på ruden, kan man være heldig at det går af, ved blot den almindelige pudsning.

2. Lav din egen kalkopløsning.

Hvis kalken ikke går af ved almindelig vinduespudsning, så kan du gå ind i køkkenskabene og finde din flaske med lagereddike, og lave en blanding med vand, sæbe og lagereddike. Blandingsforholdet skal nogenlunde være som følgende: 1:1:4 i forhold til sæbe, eddike og vand.
Sæb ruden godt ind med din blanding og lad den sidde og virke i ca. 30 sekunder, før du pudser vinduet igen. Hvis det ikke virker, kan du med fordel anvende en blød svamp til at påføre blandingen og gentage behandlingen. Husk at den skal være blød, så du ikke får ridset ruden. 

3. Skrab vinduerne

Hvis kalken stadig sidder fast på ruden, kan man med fordel investere i en glasskraber. Sæb først ruden ind i din kalkblanding igen, og brug derefter glasskraberen på den våde rude og skrab forsigtigt fra bunden og op til toppen, uden at ramme dine gummilister. HUSK, at du altid først skal vaske vinduet ind med din hjemmelavede kalkopløsnings blanding, inden du begynder at skrabe på kalken, da du ellers risikerer at lave ridser i ruden hvis du skraber på en tør rude.

4. Svært kalkede ruder

I tilfælde med svært tilkalkede ruder, som har siddet i længere tid, så kalken er trængt godt ind i ruden, kan det være nødvendigt at anvende eddikesyre. Dette anbefaler vi dog ikke at man selv går i gang med, da arbejde med syre kan være særdeles farligt og sundhedsskadeligt, hvis man ikke håndterer det ordentligt. Derudover kan du også risikere at ødelægge dine vindueskarme samt andre ting, da syren ætser det, hvis man ikke anvender det korrekt. Derfor vil vi i svære tilfælde anbefale at man kontakter en vinduespudser for at få en fagmand til at fjerne kalken på ruderne. Vinduespudsere har desuden også andre og mere skrappe produkter, som man som privatperson ikke kan købe, og har derfor større mulighed for at kunne fjerne kalken fra ruderne. Kunne du tænke dig at få et tilbud på hvad det vil koste at få fjerne kalk fra dine ruder, så er du meget velkommen til at kontakte os på: 42 67 06 24